Type DV30 – DV600

Information om Type DV30 – DV600

Anvendelse

Danheat varmluftaggregater dækker kapaciteter fra 22 – 2.200 kW, og leveres i stående eller liggende udførelse og for olie eller gas. Aggregaterne er beregnet for opvarmning af større og mindre rum, hvor man ønsker øjeblikkelig varme, f.eks. værksteder, produktionshaller, garager, lagerhaller, sportshaller mv. Aggregaterne kan anvendes fritblæsende eller de kan tilsluttes kanaler.

Konstruktion

Aggregaterne er opbygget i en konstruktion af kraftige hjørnestolper og dobbelte isolerede dækplader. Røgafgang er som standard placeret i toppen, men kan leveres ført ud gennem siden.
Brændkammer og første vendekammer er udført i rustfrit stål.

Alle typer har en fyringsteknisk virkningsgrad på >90%.

Automatik

Alle varmluftaggregaterne styres af et programmerbart rumklimaur, som anbringes separat i rummet.

Funktion

Danheat varmluftaggregater bygger på enkle principper med direkte opvarmning af luften, som giver en høj virkningsgrad og dermed sikker drift med lave omkostninger. På principskitsen ses, hvordan luften passerer brændkammer og varmeveksler og opvarmes direkte. Den opvarmede luft blæses direkte ud i lokalet, som skal opvarmes, eller føres via kanaler til andre rum.

Teknisk information

  • Til olie eller gas
  • Enkel og servicevenlig
  • I galvaniseret udførelse
  • Velegnet for kanaltilslutning
  • Fremragende fyringsøkonomi
  • Stående eller liggende udførelse
  • Skræddersyes efter Deres ønsker

Målskitser

Praktisk design

Rengøringsvenlig

Nem vedligeholdelse