Information om Krydsveksler type KVG 04-15
En varmeveksler, hvor varmen nyttiggøres fra forbrændingsprodukter.
Den er velegnet for:
- Effektiv nedkøling eller varmegenvinding ved høje temperaturer på afkastluften.
Funktion
Danheat recuperator: Effektiv varmegenvinding ved høje temperaturer.
En recuperator benyttes, hvor der ønskes varmegenvinding / nedkøling ved høje temperaturer på afkastluften f.eks. røggasser, afkastluft fra hærdeovne, glasindustri eller tørreprocesser. Recuperatoren kan fungere som luftforvarmer (LUFO) for forbrændingsluft eller den opvarmede luft kan indgå i eventuel tørreproces.
LUFO fremstilles fra 50 – 2.000 kubik meter i timen og kan, alt efter formål, benyttes til afkastluft temperaturer op til 900°C. LUFO er på afkastluft siden meget nem rengøre, enten mekanisk eller med væske og kan derfor benyttes til stærkt forurenet luft.
Virknings graden er typisk udlagt for 70% og tryktab er meget lille 1 – 1,5 mbar.
Recuperatoren er monteret i et isoleret kabinet. Udvendig beklædningsplader kan efter ønske udføres i galvaniseret stålplade eller rustfri stålplader.